Maerkesager

Vores vigtige mærkesager ligger naturligvis indenfor social- og arbejdsmarkedetsområdet.

Politikere

Kend dine lokale politikere.  Så du kan træffe det rigtige valg når du skal ned og sætte dit X til valget.

Valg

Det Sorte Register stiller op til kommunal- og regionsvalget i Haderslev Kommune & Region Syddanmark under bogstav Y.

Socialpolitik

 

Det Sorte Register er modstander af el anden økonomisk omfordeling end den, der er nødvendig for at sikre, at de, der ikke kan forsørge sig selv, hjælpes på fode. Det Sorte Register mener således, at socialpolitikken skal have et yderst begrænset sigte.

I de sidste 20 år har politikerne gennem socialpolitikken søgt at gøre befolkningen lykkeligere. Det er imidlertid ikke politikernes opgave. Spørgsmålet om befolkningens velvære er hverken statens eller Folketingets anliggende, men befolkningens personlige anliggende. Sådanne mål kan ikke opnås ved offentlige indgreb.

Gældende socialpolitik og en socialreform
Den eksisterende sociallovgivning har udviklet sig til at være kompleks, uoverskuelig og unødvendigt bureaukratisk. F.eks. er der en stor del af befolkning, som er selvforsørgende eller forsørges af ægtefælle eller familie, der modtager forskellige former for sociale ydelser. Staten skal ikke opkræve skatter med den ene hånd og med den anden udbetale sociale ydelser til de samme skatteydere.

Der skal gennemføres en reform af sociallovgivningen, som dels sikrer, at den bliver enkel, overskuelig og bureaukratisk dels sikrer, at sociallovgivningen reduceres til et minimum. Målet for en socialreform er, at så få som muligt fremover vil modtage sociale ydelser, og at så mange som muligt kan forsørge sig selv uden statslige indgreb eller omfordeling.

For at opnå dette er det nødvendigt at foretage vidtgående forenklinger og moderniseringer. Samtidig med reformen af sociallovgivningen skal der gives modsvarende skattelettelser, der økonomisk opvejer de sociale ydelser, der afvikles.

Sideløbende med gennemførelsen af reformen skal det sikres, at socialpolitikken ikke overføres til andre sektorer som f.eks. sundhedssektoren, boligpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Endvidere skal en del af offentlige sociale ydelser, der kun fungere på et privat forsikringsmarked, privatiseres, samtidig med at der gives modsvarende skattelettelser.

Sikring mod indtægtstab
Et vigtigt led i socialreformen er forenklinger af kriterierne og reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser. Disse bør primært tage udgangspunkt i personers aldre. Reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser bør således inddeles i grupper bestående af personer under 18 år (børn og unge); person i den arbejdsdygtige aldre mellem 18 og 67 år og pensionister.

For de 0-18 årlige bør det gælde, at forældrene har ansvaret for deres forsørgelse. Som udgangspunkt skal børn og unge ikke kunne modtage offentlig socialhjælp. Der skal dog gælde visse undtagelser, for f.eks. forældreløse børn, gadebørn og lignende.

18-67 årige – personer i den erhvervsaktive aldre – skal som udgangspunkt forsørge sig selv.

Varige uarbejdsdygtige (invalide/handicappede o.s.v.) skal have mulighed for at modtage et fast beløb, så de kan forsørge sig selv og deres børn.

Personer over 67 år skal have en fast, ensartet folkepension.

Hjælp til personer i social nød
Personer, der kommer i social nød, skal kunne opnå individuel trangshjælp, der alene skal ydes til personer i absolut nød. Hjælpen kan have mange forskellige udformninger. F.eks. kan den ydes med krav om tilbagebetaling. Hjælpen kan også bestå af økonomisk hjælp, naturalieydelser eller anden kortvarig hjælp.

Familierne
Den eksisterende sociallovgivning har bevirket, at mange søger hjælp hos sociale myndigheder i stedet for at løse eventuelle problemer i fællesskab med familien. Denne udvikling har betydet, at sociallovgivningen ødelæggelse og fremmedgør mange familier. Derfor er det vigtigt, at sociallovgivningen ændres, så familien igen kan blive det samlingssted, hvor børn og unge løser deres problemer og generelt har deres naturlige udgangspunkt.

Familiefrafrag
Så længe der eksisterer indkomstskatter, skal der etableres et >familiefradrag< . For at sikre, at børns skattefradrag udnyttes, når børnene ikke arbejder, skal børnenes fradrag kunne benyttes af forældrene. Dette skal fungere således, at hver familie har et fælles familiefradrag. Hvert familiemedlem skal udnytte, hvad der er muligt for velkommende, hvorefter den øvrige familie frit skal kunne disponere over den del af fradraget, som ikke udnyttes. Familiefradraget vil betyde, at ingen bliver økonomisk hårdt belastet af at etablere familie. En ophævelse af offentlige tilskud sammen med indførelse af familiefradraget til børnefamilier vil således blive økonomisk neutral eller i de fleste tilfælde en økonomiske gevinst for børnefamilierne.

Børnechecken
Den offentligt finansierede børnecheck skal bortfalde. Børnechecken bidrager til en stor urimelig, økonomisk omfordeling. Således bidrager barnløse lavtlønnede til at finansiere højere indtægtsgruppers børnecheck.

Gennemførelsen af familiefradraget bevirker, som nævnt, i princippet, at ophævelsen af tilskud til børnefamilier bliver økonomisk neutral eller en fordel. Således vil børnefamilierne ikke miste indtægt ved ophævelse af børnechecken, når den gennemføres samtidig med, at familiefradraget indføres.

Børnepasning
Samtidig med indførelsen af familiefradraget og i takt med at den skattefrie bundgrænse hæves, bliver det muligt for forældre igen at betale, hvad det koster at få passet sine børn. Principielt bør enhver svare sit, også når det gælder børnepasning. Det er derfor Det Sorte Registers mål, at der skal være fuld brugerbetaling for børnepasning. Offentlige børnepasningsinstitutioner skal privatiseres. Det vil automatisk bevirke en reel konkurrence mellem eksisterende private og tidligere offentlige børnepasningsinstitutioner, og vil ligeledes bevirke, at omkostningerne reduceres markant og kvaliteten stiger på grund af den frie konkurrence. Det skal være muligt for familier med speciel lav indtægt at få offentlige tilskud til institutionspladerne.

Barselsorlov
Folketinget skal ikke regulere barselsordninger, der etableres som frivillige, private aftaler på arbejdsmarkedet.

Den offentligt betalte barselsorlov skal afvikles over en årrække. Beskæftigede, der ønsker at få børn, må tilrettelægge familieudvidelsen, således at der er råd til barselsorlov uden offentlig hjælp.

Tvangsfjernelser af børn
Børn er forældrenes ansvar. Hvis børnene af den ene eller anden grund ikke får, hvad de har behov for, eller hvis deres tarv ikke varetages, er det forældrene, der skal hjælpes og dermed indirekte børnene.

Tvangsfjernelse af børn skal være en absolut sidste udvej – en nødløsning efter, at det har været forsøgt at hjælp forældrene bedst muligt.

Når der i ekstreme tilfælde må gennemføres tvangsfjernelse, skal denne ske så hensynsfuldt som muligt. Desuden skal forældre og pårørende have adgang til rigeligt samkvem, ligesom familien eller andre pårørende skal foretrækkes som plejefamilie. Under hele tvangsfjernelsesforløbet skal myndighederne omgående arbejde for en hjemgivelse af barnet. Kun i tilfælde af vold, narkomani, incest o.lign. skal undtagelse kunne ske. Vej fejl i behandlersystemet skal der strafforfølges, hvis der har været eller er vidende om, at tvangsfjernelsen foregik på forkert grundlag. Der skal ligeledes strafforfølges, hvis der er givet forkert oplysninger til >sagen<

Børnebidrag
Fraskilte forældre skal betale børnebidrag til den part, som har børnene efter skilsmissen. Barnet er stadig forældrenes ansvar, uanset om forældrene er skilt eller samboende.

Børnebidrag skal kun betales, til barnet fylder 18 år.

Den af forældrene, der har barnet/børnene, får det fulde familiefradrag

Ægtefællebidrag
Loven om ægtefællebidrag skal helt ophæves for nye ægteskaber, Ægtefæller skal naturligvis have mulighed for at indgå frivillige aftaler og kontrakter. Lovgivningen på området skal ikke betyde, at det er en økonomisk belastning at blive skilt.

Sociale forhold i forbindelse med arbejdsmarkedet
Det Sorte Register ønsker, at A-kassesystemet gradvist privatiseres, så det får karakter af en egentlig forsikringsordning. Arbejdsløshedsforsikringssystemet bør indrettes sådan, at forbrugerne selv finansierer det.

Under et privatiseret A-kassesystem vil brugernes bidrag typisk afhænge af ledighedsrisikoen inden for medlemmets A-kasses fagområde. Det skaber en fornuftig afvejning mellem fremsatte lønkrav og forøget ledighedsrisiko, idet denne sammenhæng mærkes direkte i form af ændrede bidrag. Lønpres og andre krav, der betyder en større risiko for ledighed, vil reduceres ved en privatisering af A-kassesystemet, da parterne selv skal betaler omkostningerne ved øget ledighed.

Sygedagpenge
Indtil skatterne markant reduceres, skal det sikres, at alle der udsætter for sygdom og dermed bliver midlertidig uarbejdsdygtige, kan være fraværende fra arbejdsmarkedet uden at lide social nød. Derfor skal det offentlige betale sygedagpenge for alle i den erhvervsaktive aldersgruppe. Sygepengene skal udbetales fra tredje sygedag, de to første sygedage regnes som karensdage.

Efterhånden som indkomstskatterne afvikles, skal sygedagpengene privatiseres.

Når indkomstskatterne er markant reduceret, skal sygedagpengene privatiseres, således at det bliver muligt at tegneforsikringer mod sygdomsbetinget arbejdssvigt.

Pensioner
Pensionssystemet skal sikre, at alle kan imødese en alderdom uden social nød. Derfor skal personer over 67 år modtage en fast og ensartet skattefri folkepension. Dette skal gælde, uanset hvor i verden pensionisten vælger at bo efter pensionsalderen og uanset formue, indtægtsforhold og ægtestand. For at sikre alle pensionister en anstændig og tryg alderdom, skal folkepensionens grundydelse forhøjes. I takt hermed bortfalder en række specielle offentlig ydelser automatisk.

For at sikre, at bestemte erhvervsgrupper ikke tildeles specielt fordelagtige offentlige pensioner, ophæves alle offentlige særpensioner med undtagelse af førtidspensionen. Tjenestemandspensionen skal afvikles ved, at ny tilgang stoppes. Der skal ikke etableres flere nye tjenestemandspensioner. Allerede indbetalte beløb udbetales på normal vis, indtil der ikke er flere tilgodehavender. Samtidig afskaffes samordningsfradraget således, at tjenestemænd får den pension, som har været en forudsætning for deres ansættelsesvilkår.

Selvpensionering
For at stimulereøgede private pensionsopsparinger skal fradragsretten for private pensioner øges.

Realrentens begrænsning af opsparingslysten skal fjernes ved at afvikle denne renteskat. Kapitalpension, ratepension, forsikringsordninger og andre selvpensioneringer skal ikke udhules af Folketingets skattepolitik.

 
ATP-ordningen er uanvendelig og skal afskaffes.

Det Sorte Register er modstander af el anden økonomisk omfordeling end den, der er nødvendig for at sikre, at de, der ikke kan forsørge sig selv, hjælpes på fode. Det Sorte Register mener således, at socialpolitikken skal have et yderst begrænset sigte.

I de sidste 20 år har politikerne gennem socialpolitikken søgt at gøre befolkningen lykkeligere. Det er imidlertid ikke politikernes opgave. Spørgsmålet om befolkningens velvære er hverken statens eller Folketingets anliggende, men befolkningens personlige anliggende. Sådanne mål kan ikke opnås ved offentlige indgreb.

Gældende socialpolitik og en socialreform
Den eksisterende sociallovgivning har udviklet sig til at være kompleks, uoverskuelig og unødvendigt bureaukratisk. F.eks. er der en stor del af befolkning, som er selvforsørgende eller forsørges af ægtefælle eller familie, der modtager forskellige former for sociale ydelser. Staten skal ikke opkræve skatter med den ene hånd og med den anden udbetale sociale ydelser til de samme skatteydere.

Der skal gennemføres en reform af sociallovgivningen, som dels sikrer, at den bliver enkel, overskuelig og bureaukratisk dels sikrer, at sociallovgivningen reduceres til et minimum. Målet for en socialreform er, at så få som muligt fremover vil modtage sociale ydelser, og at så mange som muligt kan forsørge sig selv uden statslige indgreb eller omfordeling.

For at opnå dette er det nødvendigt at foretage vidtgående forenklinger og moderniseringer. Samtidig med reformen af sociallovgivningen skal der gives modsvarende skattelettelser, der økonomisk opvejer de sociale ydelser, der afvikles.

Sideløbende med gennemførelsen af reformen skal det sikres, at socialpolitikken ikke overføres til andre sektorer som f.eks. sundhedssektoren, boligpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Endvidere skal en del af offentlige sociale ydelser, der kun fungere på et privat forsikringsmarked, privatiseres, samtidig med at der gives modsvarende skattelettelser.

Sikring mod indtægtstab
Et vigtigt led i socialreformen er forenklinger af kriterierne og reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser. Disse bør primært tage udgangspunkt i personers aldre. Reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser bør således inddeles i grupper bestående af personer under 18 år (børn og unge); person i den arbejdsdygtige aldre mellem 18 og 67 år og pensionister.

For de 0-18 årlige bør det gælde, at forældrene har ansvaret for deres forsørgelse. Som udgangspunkt skal børn og unge ikke kunne modtage offentlig socialhjælp. Der skal dog gælde visse undtagelser, for f.eks. forældreløse børn, gadebørn og lignende.

18-67 årige – personer i den erhvervsaktive aldre – skal som udgangspunkt forsørge sig selv.

Varige uarbejdsdygtige (invalide/handicappede o.s.v.) skal have mulighed for at modtage et fast beløb, så de kan forsørge sig selv og deres børn.

Personer over 67 år skal have en fast, ensartet folkepension.

Hjælp til personer i social nød
Personer, der kommer i social nød, skal kunne opnå individuel trangshjælp, der alene skal ydes til personer i absolut nød. Hjælpen kan have mange forskellige udformninger. F.eks. kan den ydes med krav om tilbagebetaling. Hjælpen kan også bestå af økonomisk hjælp, naturalieydelser eller anden kortvarig hjælp.

Familierne
Den eksisterende sociallovgivning har bevirket, at mange søger hjælp hos sociale myndigheder i stedet for at løse eventuelle problemer i fællesskab med familien. Denne udvikling har betydet, at sociallovgivningen ødelæggelse og fremmedgør mange familier. Derfor er det vigtigt, at sociallovgivningen ændres, så familien igen kan blive det samlingssted, hvor børn og unge løser deres problemer og generelt har deres naturlige udgangspunkt.

Familiefrafrag
Så længe der eksisterer indkomstskatter, skal der etableres et >familiefradrag< . For at sikre, at børns skattefradrag udnyttes, når børnene ikke arbejder, skal børnenes fradrag kunne benyttes af forældrene. Dette skal fungere således, at hver familie har et fælles familiefradrag. Hvert familiemedlem skal udnytte, hvad der er muligt for velkommende, hvorefter den øvrige familie frit skal kunne disponere over den del af fradraget, som ikke udnyttes. Familiefradraget vil betyde, at ingen bliver økonomisk hårdt belastet af at etablere familie. En ophævelse af offentlige tilskud sammen med indførelse af familiefradraget til børnefamilier vil således blive økonomisk neutral eller i de fleste tilfælde en økonomiske gevinst for børnefamilierne.

Børnechecken
Den offentligt finansierede børnecheck skal bortfalde. Børnechecken bidrager til en stor urimelig, økonomisk omfordeling. Således bidrager barnløse lavtlønnede til at finansiere højere indtægtsgruppers børnecheck.

Gennemførelsen af familiefradraget bevirker, som nævnt, i princippet, at ophævelsen af tilskud til børnefamilier bliver økonomisk neutral eller en fordel. Således vil børnefamilierne ikke miste indtægt ved ophævelse af børnechecken, når den gennemføres samtidig med, at familiefradraget indføres.

Børnepasning
Samtidig med indførelsen af familiefradraget og i takt med at den skattefrie bundgrænse hæves, bliver det muligt for forældre igen at betale, hvad det koster at få passet sine børn. Principielt bør enhver svare sit, også når det gælder børnepasning. Det er derfor Det Sorte Registers mål, at der skal være fuld brugerbetaling for børnepasning. Offentlige børnepasningsinstitutioner skal privatiseres. Det vil automatisk bevirke en reel konkurrence mellem eksisterende private og tidligere offentlige børnepasningsinstitutioner, og vil ligeledes bevirke, at omkostningerne reduceres markant og kvaliteten stiger på grund af den frie konkurrence. Det skal være muligt for familier med speciel lav indtægt at få offentlige tilskud til institutionspladerne.

Registeret

Kommer Det Sorte Register i besiddelse af informationer om at man som offentlig ansat, advokat, psykolog, eller lignende vælger at overtræder loven i offentlig tjeneste vil man omgående og uden varsel blive registreret i vores registerdatabase.

En registrering er en registrering for livstid og vil derved aldrig blive slettet, blokeret eller lignende.

Blog

Hver eneste dag sker der noget rundt om i landet som under ingen omstændigheder bør ske. Ikke alt bør kommenteres eller nævnes. Men det vi mener bør kommenteres eller at vi som politikere bør have en holdning til vil vi ligge ud på vores blog.