Maerkesager

Vores vigtige mærkesager ligger naturligvis indenfor social- og arbejdsmarkedetsområdet.

Politikere

Kend dine lokale politikere.  Så du kan træffe det rigtige valg når du skal ned og sætte dit X til valget.

Valg

Det Sorte Register stiller op til kommunal- og regionsvalget i Haderslev Kommune & Region Syddanmark under bogstav Y.

Uddannelsespolitik

Alle uddannelser er en naturlig del af den private sektors aktiviteter. Både af ideologiske, økonomiske og praktiske grunde ønsker Det Sorte Register et privat uddannelsessystem med finansiering fortrinsvis fra det offentlig. På det ideologiske plan er der al mulig grund til at frygte enhver centraliseret kontrol af udbredelsen af viden, idet ethvert system vil søge at udbrede den >rigtige< lære.

Uddannelserne i dag

Uddannelsessektoren udgør i dag en meget betydelig del af den offentlige sektor. Skatteyderne betaler årligt enorme milliardbeløb for uddannelsessektoren. Befolkningen har mange klagepunkter, lige fra utilfredshed med undervisningsniveauet i folkeskolen til utilfredshed med lærerne på universiteterne. Fejlen skyldes den måde, hvorpå uddannelsessystemet er opbygget og finansieret.

Det danske uddannelsessystem har i de sidste ti år gennemgået en mængde forsøg og eksperimenter af pædagogisk art. Uddannelsessektoren er i samme periode blevet mere og mere statsstyret, og dermed er de enkelte skolers indflydelse faldet væsentligt. Samtidig er elevernes, og forældrenes reelle indflydelse blevet minimeret.

Det Sorte Register vil derfor andre hele uddannelsessektorens struktur og finansiering. Til gengæld er Det Sorte Register ikke så optaget af diskussioner om enkelt fag og valg af pædagogik.

Uddannelsessektoren og markedskræfterne

Det Sorte Register mener, at uddannelsessektorens problemer ikke skyldes manglende ressourcer, men derimod at markedskræfterne er sat ud af spillet på området.

Til et frit land hører frie uddannelser. Adgangen til at oprette og drive frie uddannelsesinstitutioner, herunder også privatejede uddannelsessteder skal gives helt frit. Kredse, der ønsker at oprette en uddannelsesinstitution skal ikke hindres deri af krav om depositum eller af >geografiske enheder<. Kun derved opfyldes grundlovens § 76 om fri undervisning.

Det Sorte Register vil ændre strukturen i hele uddannelsessystemet, således, at det er på den offentlige sektor og politikers initiativ, der handles. Det skal være forældre, elever og studerende, som gennem frie valg på et frit marked bestemmer, hvilken uddannelsesinstitution, der skal overleve, og hvilken der skal forlade markedet.

Brugerstyring

Brugerstyring skabes ved, at man indfører frit valg af uddannelsesinstitution samt en finansiering, der er afhængig af antallet af elever/studerende. Dette kaldes for >billet<-systemet.

Som Det Sorte Register også mener det på sundhedsområdet, skal produktionen af ydelsen (uddannelsen) skilles fra finansieringen. Det vil sige, at det offentlige beholder finansieringsansvaret, og dermed garanterer, at alle har fuldstændig fri adgang til uddannelse. Til gengæld skal de enkelte uddannelsesinstitutioner være selvstændige (private) enheder.

Det vigtige ved denne ændring er, at magten overføres til brugerne, når de kan vælge mellem flere tilbud på markedet. På længere sigt bør det tilstræbes, at private skoler, gymnasier, universiteter, etc., oprettes (eller skabes ved privatisering), og dermed kan overtage markedsfunktionerne

Billet-systemet er ikke ensbetydende med en forringelse af vilkårene for de ansatte i uddannelsessektoren. Det øgede frihed systemet giver både fagligt og økonomisk, vil skabe nye muligheder for at gøre arbejdet mere attraktivt.

Det Sorte Register ønsker ikke at tage stilling til, hvorledes indholdet og metoderne i fremtidens uddannelsessektor skal se ud i detaljer, Fremskridtspartiet ønsker ikke, at det offentlige skal bestemme og regulere mere end nogle overordnede rammer.

Når vi ønsker en fundamental omlægning af uddannelsessystemet, er det rammevilkårene (hvordan institutionen skal ledes, og finansieres), vi tænker på. Af de få centrale krav, Det Sorte Register vil tage stilling til, kan f.eks. nævnes følgende:

-Forældrene har forsat ansvar for at efterleve undervisningspligten. Hvor og hvordan børn får undervisningen er dog forældrenes ansvar.

-Undervisningspligten skal starte ved det 6 år (mod nu 7 år).

-Alle uddannelser skal indeholde eksaminer, når der er tale om offentligt finansierede/delfinansierede uddannelser. På videregående uddannelser udvides eksamenskravet til også at omfatte stopprøver.

-Der sker ingen favorisering af boglige uddannelser på bekostning af praktiske.

Den pædagogiske standard bør underlægges de enkelte skoler, det vil reelt sige brugerne. Det er brugerne, der drejer sig om. Det der tæller, er reel høj undervisningsstandard og ikke højtidelige erklæringer eller formalistiske krav. Det er varen – ikke reklamen – der er sagen. Kun markedskonkurrence giver optimal pædagogisk standard.

>Billet-system< i uddannelsen

Det Sorte Register går ind for at indføre billet-systemet i uddannelse. Billet-systemet er ikke en egentlig privatisering af skolesystemet. Forslaget indebærer heller ikke som nævnt af kritikere, at de gode uddannelser kun vil blive tilgængelige for de rige.

Billet-systemet fungerer på den måde, at forældrene/den studerende hvert år modtager et værdipapir – en >billet< - fra det offentlige, lydende på barnets/den studerendes navn. Dette accepterer uddannelsesinstitutionen som betaling, eventuel delvis betaling. For uddannelsen i det pågældende år.

Institutionen får pengene ved at indløse værdpapiret hos staten.

Billetten har fået et fast pålydende beløb, som er bestemt ud fra et landsgennemsnit. Koster uddannelsesinstitutionen mere, må forældrene/den studerende betale merprisen. Koster uddannelsen mindre en det pålydende på billetten, beholder skolen det overskydende beløb.

Billetordningen er let og enkel at administrere.

Fordelene ved billet-systemet er, at forældrene og eleven sammen vurderer kvalitet og pris. Vækst i elevantallet er til stor fordel for de omkostningsbeviste institutioner, idet de herved øger deres overskud. Der vil opstå en skarp konkurrence om eleverne. Billetten er elevens/den studerendes trumfkort overfor skolerne. Et frit valg betyder, at eleven kan fravælge den dårlige eller for dyre skole. Eleverne gives endvidere mulighed for at betale for ekstra kvalitet.

Hvert år udregnes der en ny billet på baggrund af et gennemsnit i de offentlige skoler. I prisen er ikke alene omkostningerne ved selve undervisningen, men også omkostninger til vedligeholdelse, bygninger, sportsanlæg, lønninger, efteruddannelse af lærerne, pensioner og anden administration. For specielundervisning, handicapundervisning og lignende udregnes der særskilte priser.

Den deregulering af skolerne som Det Sorte Register ønsker, bør også omfatte, undervisningens indhold, sådan at de eneste krav, der stilles, er de, der sikrer, var beregnet til: Nemlig relevant og god uddannelse af høj kvalitet.

Som skolesystemet er i dag, er der ingen, der véd, hvad skoleuddannelse koster. For Det Sorte Register er der ikke noget forkert i, at der sætter en pris på offentlige ydelser. Ligesom vi som forbruger kender prisen, inden vi handler, skal vi også kende prisen på en skoleuddannelse.

Ledelsesstruktur

Det Sorte Register mener, at uddannelsesinstitutioner bør ledes af en kompetent bestyrelse bestående af brugerne, ledelsen og personalet. I gymnasiet, på handelsskoler, erhvervsskoler og de højere uddannelser skal tillige indgå repræsentanter for erhvervslivet.

Uddannelsesforløb

Fra det 6. til det 15. år gennemføres 9 års skolegang. Der skal ikke længere tilbydes offentlig børnehaveklasse.

Fra det 15. til det 18. år tilbydes 3-årige uddannelse på gymnasier eller erhvervsskoler.

Fra det 18. år tilbydes videregående uddannelser, som for eksempel Teknikum, Seminarier, Universiteter, etc.

Overstående er en gennemsnitsvurdering. Enkelte elever vil med fordel kunne springe år over eller vente et år. Andre vil holde pause i forløbet og vende tilbage. Der skal være høj grad af frihed til at lave individuel tilpasning.

Folkeskolen finansieres med nævnte billet-ordning. Der er frit valg mellem alle typer folkeskole/privatskole/friskole/ungdomsskole/efterskole og beløbet er det samme.

De 3-årige uddannelser finansieres ligeledes med billet-systemet. Også her er tale om frit valg af uddannelsesinstitution. En 3-årig uddannelse er forsat et tilbud til alle. Skolerne skal kunne opkræve depositum for deltagelse og/eller for udleverede materialer. Kun beståede eksaminer giver refusion af depositum.

Videregående uddannelser er et tilbud til alle. For de personer, som består optagelsesprøver vil der være offentlig finansiering – gennem billet-systemet – af bygninger og lærekræfter, hvorimod uddannelsesmaterialer m.v. er for de studerendes egen betaling.

Gymnasier

Gymnasieskolen skal fortrinsvis være for person, der siden skal forsætte på videregående uddannelser. De enkelte gymnasier skal alle være selvstændige økonomiske enheder, udelukkende finansieret med billet-systemet.

Gymnasieskolerne skal have udpræget frihed til selv at tilrettelægge, hvilke specialer de vil de tilbyde. Det kan være i idrætsgymnasier, fiskegymnasier, handicapgymnasier o.s.v.

Erhvervsuddannelserne

Opdelingen af tekniske skoler, handelsskoler og AMU-center er i dag adskilt i en form der systemet alt for stift.

Det Sorte Register har flere gange forslået, at disse uddannelsessystemer lægges ind under samme ministerium, således at erhvervsskolesystemet, nemlig de tekniske, skoler, handelsskoler og AMU-centrene i langt større grad får et samarbejde, for derved at udnytte ressourcerne optimalt. Med optimal udnyttelse mens både det udstyrsmæssige, læremæssige og øvrige personaleforbrug.

De gymnasiale uddannelser på teknisk skole (HTX) og handelsskolerne (HHX) bør i størst muligt omfang ligeledes have et samarbejde for at udnytte ressourcerne bedste muligt. HTX og HHX skal forsat give adgang til de højere læreanstalter, universiteter, teknikum m.v..

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) som forgår på erhvervsskolerne skal finansieres af arbejdsmarkeders parter. Disse AMU-uddannelser skal fremover kaldes VRU (De Virksomhedsrelaterede Uddannelser).

Erhvervsuddannelser skal være underlagt det Fremskridtspartiet kalder billet-systemet.

Det Sorte Register tager afstand fra de praktikkompenserende uddannelser (PKU). Disse er alt for omkostningskrævende for samfundet og erhvervslivet som sådan er langt fra de reelle arbejdssituationer, som almindelige elever bliver bragt i under erhvervsgrunduddannelserne. Det Sorte Register ønsker forsat de reelle erhvervsgrundeuddannelser, idet de kommer tættest på realistiske arbejdssituationer i erhvervslivet. Unge kan intet lære ved kun at gå på skole under en hel erhvervsuddannelse.

Universiteter og højere læreanstalter

Det Sorte Register ønsker, at de videregående som en del af frigørelsen af uddannelsessystemet fra statens favntag ikke længere skal styres af det offentlige. Og at finansieringen kun i mindre grad skal hvile på offentlige midler.

De forskellige uddannelsesinstitutioner skal være selvstændige enheder. Til finansiering kan der være fire hovedkanaler. For det første billet-systemet fra en del studerende. For det andet betaling fra studerende, som selv vil betale. For det tredje forskningsindtægter og endelig for det fjerde sponsoraftaler.

For hver videregående uddannelse udmeldes et årligt antal studiepladser med offentlig betalt billet. Studerende, der ønsker at være omfatter af ordningen skal gennem optagelsesprøver kvalificere sig til optagelse. Derudover må uddannelsesinstitutionerne selv afgøre, hvor mange, til hvilken pris og med hvilken forudsætninger man i øvrigt vil optage studerende.

I forhold til i dag vil der ske en kraftig reduktion offentligt betalte studiepladser, lige som en række uddannelser slet ikke vil have nogen egentlige billetpladser.

Billetten gælder kun bygninger, lærerkræfter og inventar/laboratorieudstyr. Undervisningsmaterialer m.v. er for den studerendes egen regning.

Forskning

Videnskabeligt forskningsarbejde skal i langt højere grad end nu udføres som kontraktforskning, altså på grundlag af aftaler mellem læreanstalten og er erhvervsliv, som vise en sådan interesse for et projekt, at det er villigt til at bekoste det. Kun derved tjener virksomheden sin investering i forskningen hjem.

Det er nu engang ikke staten der har gjort de største opdagelser. Penicilien , benzinmotoren og flyvemaskinen er alle udtryk for privat forskning, med et eneste formål: At skabe goder til befolkningen.

Vi vil ændre reglerne for hvordan de højere undervisnings lærere skal fordele deres tid på undervisning, forskning og administration. Uddannelsesinstitutioner og andre forskningssteder må gennem kontraktforskning og/eller sponsoraftaler sikre indtægter til forskningen.

Danske forskere udvikler sig ofte bedst i store udenlandske centre. Herhjemme har vi først og fremmest brug for kyndige der hurtigt kan formidle udenlandske forskningsresultater til danske virksomheder. Internationalt deltager Danmark med statsmidler i udvalgte forskningsprojekter. Også her må førsteprioriteten gives til det, der gavner danske erhvervsliv bedste. Vi skal ikke lade os lokke ind i store prestigeprojekter, der ikke er midler til.

Derfor mener Det Sorte Register, at den offentlig betalte forskning skal reduceres til et minimum.

Fritidsundervisning

Det Sorte Register mener ikke det offentlige skal deltage i finansieringen af nogen form for fritidsundervisning. Aftenskole, efteruddannelse, o.s.v. må ske for den studerende egen regning, eller med betaling fra andre ikke-offentlige kilder. F.eks. kan meget efteruddannelse betales af arbejdsgivere og/eller fagforeninger. Højskoler er i den forbindelse at regne som fritidsundervisning, med mindre de udbyder nogle af de nævnte uddannelser med billet-finansiering.

Registeret

Kommer Det Sorte Register i besiddelse af informationer om at man som offentlig ansat, advokat, psykolog, eller lignende vælger at overtræder loven i offentlig tjeneste vil man omgående og uden varsel blive registreret i vores registerdatabase.

En registrering er en registrering for livstid og vil derved aldrig blive slettet, blokeret eller lignende.

Blog

Hver eneste dag sker der noget rundt om i landet som under ingen omstændigheder bør ske. Ikke alt bør kommenteres eller nævnes. Men det vi mener bør kommenteres eller at vi som politikere bør have en holdning til vil vi ligge ud på vores blog.